De seneste par uger og især her de sidste par dage har Feddit.dk modtaget en del nye ansøgninger og der er inden for denne måned kommet ikke mindre end 44 (opdatering: nu 50. Opdatering 2 nu endnu flere) nye brugere. Når man tager i betragtning at vi lå lige under 100 månedlige aktive brugere for få uger siden, så er dette et markant hop. Så jeg vil gerne gribe muligheden og sige velkommen til alle de nye! 😄
Her kan I se en graf over antallet af godkendte ansøgninger de sidste 30 dage:
De fleste af disse brugere kommer fra /r/Denmark, hvor der på det seneste har været en del debat om at boykotte diverse amerikanske tjenester, inklusive sociale medier. Der har nogle søde folk (muligvis også administrationsholdet herfra 😅) nævnt Feddit.dk som et alternativ og det har jo ført nye brugere med sig. Men der er også nye brugere der kommer andre steder fra.
Jeg vil gerne bruge lejligheden til at spørge alle brugere, både nye og gamle, om der er nogen idéer til hvad der kunne gøre Feddit.dk endnu bedre. Vi fik for nyligt fx gammel.feddit.dk som en alternativ brugergrænseflade. Måske er der andre brugergrænseflader i kunne tænke jer? Måske mangler der et fællesskab om et eller andet emne? Eller måske er der andre måder vi kunne gøre Feddit.dk endnu federe?
Velkommen til de nye.
Jeg skiftede selv hertil for snart 2 år siden og har ikke haft brug for Reddit siden da.
feddit.dk er lille, men den er sammenkoblet med alle de andre instanser, som man også kan tilgå med samme profil. Det kan være lidt vanskeligt at gennemskue, men når først man har været lidt omkring, så fungerer det fint med resten af verden på samme måde som man kender det fra reddit. I må hjertens gerne poste her og der og alle vegne, og selvom det nogle gange føles som et brunt værtshus hvor alle kender alle, så er det fuldstændigt tilladt at byde ind med hvad som helst; det vil generelt blive modtaget positivt. Der er ikke så mange trolls og gatekeepers her.
Jeg bruger ikke desktop versionen, men kører i stedet på telefonen med en app., ligesom jeg også gjorde med reddit. Jeg bruger lige nu Connect, men Voyager kan også anbefales. Derudover findes også Jerboa og Sync. Forskellen er mere eller mindre udseendet. De fleste apps har et NSFW filter, som kan til og fra-kobles efter behov, eller man kan bruge en guest account fra den instans hvor man vil se noget fra…
I er hermed onboardet.
Mange tak. Jeg bruger stadig Reddit, men overvejer igen at sløjfe det helt. Skal lige faste hvordan Feddit hæger sammen har en idé men har faktisk ikke undersøgt det nærmere. Overvejer selv hvordan jeg kan hjælpe med at få noget mere indhold i den danske / lokale instans. Skal jeg komme med nyheder (links) eller debattering… sådan noget.
Jeg bruger både Reddit og Feddit på mobil browser og må sige at Feddit virker hvor Reddit virker til at de prøver at være elendige på web så man installer deres app.
Jeg kan huske at Reddit for nogle år siden gjorde at man udelukkende kunne deltage i deres "Place* aprilsnar ved at installere deres app, som alligevel ikke virkerde. På lemmy har samme event kørt uden problemer i både browser og apps flere gange.
Her er det en smagssag om man bruger browser eller app. Jeg foretrækker app’en fordi jeg hurtigt kan swipe up/down votes osv. og komme videre til næste post (i en lind strøm af internet brainrot).
Mit indtryk af den lokale instans er at det er et fåtal som poster det meste,og at flere aktive vil være meget velkomne.
Jeg er selv skyldig i ikke at poste ret meget her udover kommentarer, fordi jeg primært følger andre communities fra andre instanser og ikke altid husker at komme hjem omkring. Jeg læser dog det hele.
Slå dig bare løs. Det kan da godt være at vi allesammen allerede har læst nyheden på dr.dk, men vi har jo ikke hørt din mening før du skriver den i kommentarfeltet.
Og vi kan også godt diskutere. Men vi behøver ikke blive Facebook-uvenner over det… På det punkt er det en brun bodega. Vi ses i morgen, jo.
Du laver bare indhold som du har lyst til. Links, debatter, billeder, kommentarer, vitterligheder (som jeg kan læse mig til, at det hedder), alt er velkomment. Og hvis det ikke er, så fjerner Eric det nok mod betaling.
Hvis der er et fællesskab du savner, så kan du oprette det i en håndevending, og samtidig få mod-rollen.
Eric? Er han BOFH?
Han er CEO BOFH! :)
Verden har ændret sig, der er kun os gamle hoveder der kan huske BOFH.
Og når første resultat på en søgning er Wikipedia artiklen, så kan jeg godt forstå at de unge ikke gider at berige sig i klassisk Internet kultur