… Eller hvis man bare tænker lidt udover hvad man ser i køledisken i supermarkedet. Hvordan er dette meget anderledes i brutalitet end en pakke hakket grisekød i Netto?
Dyrene som det kød der ligger i køledisken har siddet på har i hvert fald levet et meget mere brutalt liv end den grillede gris på billedet. Men det lader til at det ikke rigtig vækker en følelsesmæssig reaktion før folk direkte ser brutaliteten. Eller slagtningen. Jeg har også fået et andet forhold til kød efter jeg selv er begyndt at slagte de lidt mere intelligente pattedyr. Spiser det stadig. Men kan godt sidde og få en lidt “dårlig smag i munden” over det. De dyr der virker dummere har jeg ingen problemer med. Høns virker bare ret lamme, og tror ikke det gør det store for dem at de pludselig oprte med at leve. Og ingen savner dem ( ud over børnene måske ).
Det betyder virkelig meget hvad man er vokset op med. Når vi slagter undersøger mine børn stort set hele dyret. Specielt min store datter er virkelig kølig. Hun tager øjnene ud og studerer dem osv. Deres forhold til døde dyr skyldes selvfølgelig at de har været med til slagtninger hele deres liv. De er mere afslappede med det end jeg er. Andre børn der besøger os som ikke er vant til dyr ( andet end katte og hunde )kan være bange for en levende høne, og de skal da slet ikke se en høne få hugget hovedet af.
Jo men så brutalt er det jo heller ikke; i hvert fald ikke hvis man er vokset op på landet eller har sin gang på historiske markeder.
… Eller hvis man bare tænker lidt udover hvad man ser i køledisken i supermarkedet. Hvordan er dette meget anderledes i brutalitet end en pakke hakket grisekød i Netto?
Dyrene som det kød der ligger i køledisken har siddet på har i hvert fald levet et meget mere brutalt liv end den grillede gris på billedet. Men det lader til at det ikke rigtig vækker en følelsesmæssig reaktion før folk direkte ser brutaliteten. Eller slagtningen. Jeg har også fået et andet forhold til kød efter jeg selv er begyndt at slagte de lidt mere intelligente pattedyr. Spiser det stadig. Men kan godt sidde og få en lidt “dårlig smag i munden” over det. De dyr der virker dummere har jeg ingen problemer med. Høns virker bare ret lamme, og tror ikke det gør det store for dem at de pludselig oprte med at leve. Og ingen savner dem ( ud over børnene måske ).
Det betyder virkelig meget hvad man er vokset op med. Når vi slagter undersøger mine børn stort set hele dyret. Specielt min store datter er virkelig kølig. Hun tager øjnene ud og studerer dem osv. Deres forhold til døde dyr skyldes selvfølgelig at de har været med til slagtninger hele deres liv. De er mere afslappede med det end jeg er. Andre børn der besøger os som ikke er vant til dyr ( andet end katte og hunde )kan være bange for en levende høne, og de skal da slet ikke se en høne få hugget hovedet af.